Filament guide
Når du skal i gang med 3D-print, er valget af filament en af de vigtigste beslutninger. Det påvirker både kvaliteten, styrken, fleksibiliteten og udseendet af dine print. Men med så mange typer, såsom PLA, PETG, ABS, TPU og flere, så kan det være svært at vide, hvilket der passer bedst til dine behov.
I denne guide gennemgår vi de mest populære filamenttyper, deres fordele og ulemper, samt hvilke der passer bedst til forskellige formål – så du nemt kan finde det bedste filament til din 3D-printer.
Generel viden om filament
Filament er det råmateriale, som din 3D-printer bruger til at bygge emner lag for lag.
De fleste FDM-printere (Fused Deposition Modeling) bruger ruller af filament – typisk i 1,75 mm tykkelse – som opvarmes og ekstruderes gennem printerens dyse.
Der findes mange forskellige typer filament, og hver type har sine styrker og svagheder.
Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt fra start.
Filament består typisk af termoplastisk materiale – altså en type plast, der bliver blød ved opvarmning og hård igen, når den køles ned.
Dette gør det muligt for printeren at smelte tråden, forme den præcist og bygge objektet op lag for lag.
Når du arbejder med 3D print, er korrekt opbevaring af filament helt afgørende for at opnå den bedste printkvalitet. Mange oplever problemer som ujævne lag, bobler i printet eller sprødt materiale – og ofte skyldes det ganske enkelt fugt.
- Opbevare filamentet tørt og mørkt – væk fra direkte sollys.
- Lukke posen eller boksen tæt efter brug.
- Tørre fugtigt filament i en filamenttørrer ved ca. 45–55 °C (afhængigt af materialet).
Ved at beskytte dit filament mod fugt sikrer du stabile print og undgår dyre fejlforsøg.
Temperaturen på både dyse (nozzle) og printbed afhænger af, hvilket filament du bruger.
Er temperaturen for lav, får du dårlig lagbinding, mens for høj temperatur kan føre til strengdannelse eller deformering.
Du kan se de anbefalede temperaturer under de enkelte filamenttyper og varianter.
Bruger du derimod filament fra Bambu Lab sammen med en 3D-printer fra Bambu Lab, så indstilles temperaturen automatisk ud fra den valgte filamenttype og variant – så du slipper for at justere det manuelt.
PLA
PLA (Polylactic Acid) er det perfekte valg til både begyndere og erfarne brugere. Det er et bæredygtigt, prisvenligt og giver flotte resultater uden at kræve specielt udstyr.
PLA ulemper
- Ikke egnet udendørs.
- Tåler dårligt sol og fugt.
- Sprødt og kan knække.
- Ikke stærkt nok til belastede dele.
PLA fordele
- Let at printe med
- Miljøvenligt
- Lav pris
- Flot overflade
- Lav lugt
- Mange farver og typer
Bedst egnet til
Dekorationer, figurer, modeller, prototyper og hverdagsgenstande, hvor styrke og varmebestandighed ikke er afgørende.
PLA varianter
PLA Basic Gradient
Dekorative prints
Skrifter gradvist farve, og har et mat finish
Temperatur: 190-220°C
PLA-CF (Carbon Fiber)
Funktionelle dele
Forstærket med et mat og præcis finish
Temperatur: 210-240°C
PLA Silk Multi Color
Æstetiske prints
Kombinerer silkeblank finish med farveskift
Temperatur: 200-220°C
PETG
PETG (Polyethylene Terephthalate Glycol) er et populært valg for dem, der ønsker et mere holdbart og modstandsdygtigt materiale end PLA – men stadig nemt at arbejde med.
PETG kombinerer fleksibiliteten fra PLA med styrken fra ABS. Det er modstandsdygtigt over for både vand og kemikalier og egner sig derfor godt til funktionelle dele, der skal kunne holde til lidt af hvert.
PETG ulemper
- Har tendens til “stringing” (fine tråde mellem dele)
- Kan kræve finjustering af temperatur og køling
- Ikke helt så let at efterbearbejde som PLA
PETG fordele
- Meget stærkt og sejt materiale
- Modstandsdygtigt over for vand, UV og kemikalier
- Minimal lugt under print
- God lagbinding og pæn finish
Bedst egnet til
Funktionelle komponenter, beholdere, reservedele, udendørs objekter og genstande der skal kunne tåle lidt belastning.
PETG varianter
PETG Translucent
Klare objekter
Klar eller semitransparent, glat og blank overflade
Temperatur: 230-250 °C
ABS
ABS (Acrylonitrile Butadiene Styrene) er kendt for sin styrke og varmebestandighed – det er det materiale, der blandt andet bruges til LEGO-klodser.
Det bruges ofte til tekniske dele og industrikomponenter. Dog kræver det en printer med opvarmet byggeplade og helst et lukket kabinet, da det kan afgive dampe under print.
ABS ulemper
- Vanskeligt at printe uden warping
- Kræver opvarmet plade (min. 90 °C) og kabinet
- Afgiver let ubehagelig lugt under print
- Ikke biologisk nedbrydeligt
ABS fordele
- Meget stærkt og varmebestandigt (op til ca. 100 °C)
- Let at efterbehandle – fx med acetondamp for glans
- Velegnet til mekaniske og funktionelle dele
Bedst egnet til
Industrikomponenter, reservedele, beslag, kabinetter og dele med mekanisk belastning.
ABS varianter
ABS-GF (Glasfiber)
Mekaniske og tekniske dele
Glasfiberen øger styrken og stivheden
Temperatur: 250-270°C
TPU
TPU (Thermoplastic Polyurethane) er et fleksibelt, elastisk filament, der minder om gummi. Det bruges til dele, som skal kunne bøjes, strækkes og absorbere stød – uden at gå i stykker.
TPU kræver lidt erfaring at printe med, da det let kan sno sig i ekstruderen, men resultatet er et meget slidstærkt og fleksibelt print.
TPU ulemper
- Kræver langsom printhastighed og præcis ekstrudering
- Ikke alle printere kan håndtere fleksible materialer
- Kan være udfordrende at efterbehandle
TPU fordele
- Meget fleksibelt og holdbart
- Slidstærkt og modstandsdygtigt over for olie og kemikalier
- Perfekt til funktionelle, bevægelige eller dæmpende dele
Bedst egnet til
Mobilcovers, bælter, pakninger, dæmpningsdele og funktionelle komponenter med fleksibilitet.
PA
PA, også kendt som nylon, er et professionelt filament, der er kendt for sin enorme styrke, fleksibilitet og holdbarhed.
Det bruges i industrien til tekniske dele, der skal kunne tåle slid, belastning og bevægelse.
Nylon kræver dog lidt erfaring, da det absorberer fugt meget hurtigt og kræver præcise printindstillinger.
PA (nylon) fordele
- Meget høj trækstyrke – perfekt til mekaniske dele
- Meget fleksibelt og sejt materiale
- Slidstærkt og modstandsdygtigt mod kemikalier
- Kan bruges i bevægelige komponente
PA (nylon) ulemper
- Absorberer fugt hurtigt (skal opbevares helt tørt)
- Kræver høj printtemperatur (250–300 °C)
- Kræver opvarmet byggeplade og helst kabinet
- Kan krympe eller slå sig ved forkert opsætning
Bedst egnet til
Gears, hængsler, beslag, bevægelige dele, tekniske prototyper og industrielle komponenter.
Support
Når du 3D-printer komplekse modeller med overhæng, buer eller detaljer, der ikke kan stå frit i luften, har du brug for support. Support fungerer som et midlertidigt stillads, der holder de dele af printet oppe, som ellers ville kollapse under printprocessen.
Når printet er færdigt, fjernes supporten enten mekanisk (ved at brække den af) eller kemisk (ved at opløse den) – afhængigt af hvilket materiale der er brugt.
Support varianter
PLA Support
Bruges sammen med PLA-baserede filamenter.
Fordel: Nem at printe og fjerne.
Ulempe: Ikke egnet til høje temperaturer.
Fjernelse: Brækkes let af manuelt.
ABS Support
Bruges sammen med ABS og ASA-materialer.
Fordel: Stærk binding ved høje temperaturer.
Ulempe: Kan beskadige overfladen ved fjernelse.
Fjernelse: Mekanisk eller kemisk
PA/PET Support
Bruges sammen med PA og PET/PETG filamenter
Fordel: Tåler høj varme og god vedhæftning.
Ulempe: Kræver højere temperaturer
Fjernelse: Breakaway – kan brydes af efter afkøling.
PLA/PETG Support
Et alsidigt supportmateriale, som fungerer til både PLA og PETG.
Fordel: God balance mellem styrke og fjernbarhed.
Ulempe: Ikke opløselig, kræver lidt efterarbejde.
Fjernelse: Brækkes af
Brug for mere viden?
Hvis du stadig er i tvivl om, hvilket filament der passer bedst til dit projekt, er det vigtigt at huske, at valget i høj grad afhænger af formålet. Overvej, om du har brug for fleksibilitet, styrke, varmebestandighed eller blot et flot og glansfuldt udseende. Det rette valg afhænger af, hvilke egenskaber der er vigtigst for dit resultat og hvilket udtryk du ønsker at opnå med dit print.
Hvis du ønsker en mere teknisk gennemgang af de enkelte filamenttyper, kan du finde yderligere information her:
